Fantastisk smukt og endelig er vejret rigtig fint
Historie,  Landskab,  Natur,  Oplevelse,  Skov,  Strand og sand,  Vandretur,  Vejr og vind

Fortryllende Æbleø

Æbleø, en helt fortryllende smuk ø, beliggende nord/øst for Bogense på Nordfyn. Selve øen er ikke ret stor (2,09 km²) og man kan nemt når hele vejen rundt på nogle timer.

For at turen til Æbleø skal blive en succes, skal den planlægges. Her er det specielt tidevandet jeg tænker på.

Du se tidevandstabellen til Æbelø på nedenstående link:

>> Tidevandstabel

Her er det vigtigt at kigge på den rigtige dato og finde tid for høj og lav vande. Når vandet er højest, er det lidt over en meter højt. Når vandet er lavest, er det omkring 15-20 cm højt. Vandstanden er dog temmelig afhængig af vejr og vind. Bemærk, at når vinden kommer fra nordvest, betyder det høj vandstand. Hvis I starter jeres tur fx 2-3 timer før lavvande og går retur senest 2 timer efter lavvande, vil I kunne komme til at gå i relativt lavt vand. Vi gik 3 timer før og som i kan se på billederne, så fik vi i 30-40 cm vand.

Turen til øen tager ca. halvanden time og det er hårdt at gå i vand. Vi havde begge sko på i vandet, da der er mange sten, muslinger og andet underligt man ikke kan se. 

Først går I ca. 1,5 km gennem vandet til Æbelø Holm. Fra Æbleøholm skal I igen gå gennem vandet til selve Æbelø. Turen til Æbelø er ca. 4 km lang i alt. Turen rundt om øen er ca. 7 km lang.

Så er vi snart på holmen, en lille ø før Æbleø

Turen rundt på øen

Æbleø er i dag ejet af Aage V. Jensens naturfond.

Æbelø er i dag et naturreservat, hvor naturen, mere eller mindre får lov til at passe sig selv. Flere steder på øen vil det opleves som urskov. Dog er der rigtig fine stier, som man bør holde sig til.  På øen bor havørne, dådyr og mufloner og mange sjældne insekter og fugle. Æbelø er desuden en fantastisk fiskeplads hele øen rundt og der ses altid lystfiskere på øen.
Æbelø var før i tiden helt dækket af skov. Senere i tiden blev jorden opdyrket og der var i mange år landbrug. På et tidspunkt boede der hele 40 mennesker på øen. Når du går rundt på øen, kan du stadig se resterne af den gamle havn og resterne efter flere huse på øen. Det eneste der står som dengang, er hovedgården Æbeløgård og fyrtårnet. Begge kan ses på afstand.

Der er ikke offentlig adgang til nogen af bygningerne på Æbelø. Så alle skal beundres på afstand.

Da vi rammer østsiden af øen bliver vi helt blæst væk, modsat vestsiden var det bogstavelig talt – her er sindssygt flot. Vandet er helt stille og skrænterne ned mod vandet er bare vildt imponerende. Selv om alt naturligvis skal opleves på øen, forstår jeg godt så mange valgte at gå mod uret og tage deres frokost på østsiden.

Vi satte os et øjeblik og nød den vanvittig smukke udsigt, selv min datter var stille(!) – hvilket faktisk er et ganske sjældent øjeblik. Vi havde nu været på Æbleø i nogle timer og selv om vi ikke havde lyst, havde vi alligevel respekt på tidevandet og begyndte at gå tilbage. Vi valgte at gå langs stranden, selv om det er rimelig bøvlet. Der ligger rigtig mange træer der skal forceres.

Tilbage på fastlandet igen, kan vi konstatere hele turen gik var total 18 kilometer. 

EFTERLAD ET SVAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *