Melanie

Det er ikke så ofte, at man møder et menneske, som man efter ganske kort tid udvikler en kæmpe respekt for. Det plejer typisk at vores sportsfolk, musikere eller andre vi kender grundet deres performance eller evne til et eller andet unikt. Men nogle gange kan respekten komme af noget helt andet, evnen til at overleve og få det bedste ud af livet.

Melanie er sådan et menneske. Hvis livet havde været en fodboldkamp, havde hun starten denne med at være bagud 7:0. Hun kæmpede sig tilbage i kampen og var tæt på at udligne, da en spiller på samme hold, sendte hende langt tilbage i stillingen igen.
Alligevel formåede denne utrolige kvinde at mobilisere kræfter til at fortsætte kampen, både med fysiske mén, men også med nogle psykiske udfordringer det skulle kæmpes med. Rigtig mange havde givet op, men ikke Melanie.
Hvordan hun kan mobilisere den energi, kampgejst og viljestyrke, er fuldstændig uforståelig. Efter at have hørt, hvilket sandsynligvis kun er et brudstykke at hendes livshistorie, er det ufatteligt jeg står og tager billeder af en så spruttende, livsglad og optimistisk ung kvinde i dag. Det hænger sandsynligvis også sammen med hendes livs udkårne, en fynbo som hun tydeligvis er møghamrende forelsket i, og som hun også gentagne gange siger, er han det bedste der nogensinde er sket for hende. Nu mangler hun kun lærepladsen som tatovør, så tror jeg der er balance i kampen igen.

Melanie kommer aldrig til at blive Verdensmester i 100 meter løb, eller bestige Mount Everest – men hun er verdensmester i livet

Du er så fucking sej Melanie!