Grejsdalstien
Grejsdalen er officielt Danmarks dybeste dal, det er efter min mening også et af de smukkeste steder i Danmark. Som børn kørte vi altid en tur hertil i foråret, når bøgen springer ud, det er eneste stående smukt.
Grejsdalen er en erosionsdal, som på dramatisk vis blev skabt under den sidste istid. Erosionsdal betyder ganske kort en kløft altså en landskabsform, der er skabt ved rindende vand, massebevægelse eller almindeligvis en kombination af både at erodere skarpt i jord eller andet relativt løst materiale.
Den is der lå som et tykt lag hen over Danmark, var fyldt med meget dybe sprækker. Nogle steder nåede disse sprækker helt ned til jorden, altså de var hundrede meter dybe.
I sprækkerne har der især om sommeren samlet sig smeltevand. Det meste af smeltevandet samlede sig ved bunden af gletsjeren og strømmede udad mod isranden, hvor det væltede ud i det åbne land gennem en gletsjerport. Da der hele tiden kom nyt smeltevand til, opstod der et kæmpe tryk på vandet og det fjernede alt på sin vej.
Det er sådan vores fjorde er skabt og Vejle fjord er et rigtig godt eksempel på det.
På de første ca. 2 km af Grejsdalsstien er der opsat 11 pæle med QR-koder der hver giver adgang til spændende information.
Grejsdalen er som sagt en erosionsdal. Den er en flere kilometer lang sænkning med 60-70 meter høje, skovklædte skrænter. Det er virkelig imponerende at gå og kigge på disse, man føler sig meget lille når man tænker over hvilke kræfter der har været på spil. Bøgen der er sprunget ud står helt utrolig smuk i farverne, fuglene kvidrer, træerne svajer i vinden – her er så helt utroligt stille, ind til den medrejsende teenager konstatere at hun er sulten. Nå ja, freden varede da nogle minutter denne dag.
Grejs Å udspringer i Fårup Sø der ligger syd for Jelling. Å’en er ca. 22 kilometer lang og har et imponerende fald på hele 50 meter. Den løber gennem hele Grejsdalen. Inde i Vejle by, løber den ud i Vejle Å.
Åen har en god bestand af havørred hvilket åens fald og stenbund sikrer med gode forhold for gydninger.
Da åen har et meget kraftigt fald, har der igennem årene været mange projekter for at udnytte denne vandkraft, hele 15 møller har der været i gang fra Grejs Mølle til Vejle med skiftende former for teknologisk udnyttelse af strømmen fra vandet. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor aktiviteten var størst, havde området Danmarks største koncentration af industrimøller. I omkring 1900-1920 fik flere af møllerne installeret turbine, som producerede elektricitet, der kunne drive maskinerne. De mest kendte møller i området er Grejs Mølle bestod som bestod af tre møller: Grejs Øvre Mølle, Grejs Mellemste Mølle og Grejs Nedre Mølle. meget fantasifuld navngivning. Bygningerne består stadig den dag i dag.
“Går det for helvede kun op og ned, I denne lorte skov…” Citat en efterhånden træt teenager”
Kongernes Jelling
Når vi snakker Jelling, så kommer man automatisk til at snakke Gorm den gamle, Thyra og Harald Blåtand. Jelling er mest berømt for at være hjemsted for Jellingstenene. Jeg har hørt stenene blive kaldt Danmarks dåbsattest, da det er første gang Danmark bliver nævnt som et helt land. Jelling Kirke der er fra 110 tallet, er sandsynligvis et gravmonument for Gorm den gamle, rejst af sønnen Harald Blåtand, den første kristne konge i Danmark. Byen er også kendt for de to kæmpe store gravhøje hvor Thyra Dannebod og Gorm den Gamle ligger.
Jelling-monumenterne har siden 1994 været UNESCO verdens kulturarv.
Har du god tid og er der stadig lidt liv i kroppen, bør du besøge oplevelsescentret. Her får du spændende historier og viden om vikingerne og den vildt spændende Danmarks historie. Efter opdagelsen og undersøgelsen af en mægtig, rombeformet palisade i årene 2006-13 blev hele området omkring højene omkranset af hundredvis af hvide betonstolper, så man i dag kan fornemme størrelsen på det anlæg, der stod her på Harald Blåtands tid. Det er gigantisk og har virkelig været et imponerende og skræmmende bygningsværk.
Jellingestenene
Det er jo ikke så svært at læse….vel?
Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne
Det er første gang ordet DANMARK er nævnt og det viser Kong Harald samlede nationen under et navn. Bluetooth-teknologien, der anvendes overalt i mobiltelefoner og computere til trådløs kommunikation, er opkaldt efter den danske konge, Harald Blåtand pga. hans evne til kommunikation mellem forskellige fraktioner.
Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet byggede i 2011 et glashuse over stenene med styring af temperatur og luftfugtighed inde i huset for at beskytte stenene mod syreregn og dermed en langsom nedbrydning. Desværre også mod hærværk, som nogle idioter har udsat stenene for.