Aargab – Søndervig
Så er det tid til at tage hul på næste etape af Ringkøbing fjord rundt. Denne gang går jeg fra sommerhuset i Aargab og nordpå. Turen går igennem Hvide Sande og op til feriebyen Søndervig.
De første kilometer går jeg på Tingodden og i området der hedder Aargab. Noget af turen napper jeg på stranden og benytter lejligheden, som altid, til at rydde lidt op.
Som altid benytter jeg eksisterende stier og går aldrig hverken i klitterne eller i naturen udenfor stierne, jeg ved efter mange år på vestkysten, hvor sårbar denne natur er – så altid på eksisterende stier.
Efter 3 kilometer og kort før Hvide Sande støder jeg på endnu et sømærke og et af de tilbageværende 11. Sømærkerne er levn fra gamle dage hvor skibene på nordsøen ikke havde GPS og andet moderne navigationsudstyr, her var disse sømærker uundværlige og har redet rigtig mange søfolks liv. Det var bask at være på havet dengang. Efter sømærket går ruten øst op og forbi Hvide Sande kirkegård. Der ligger mange af havets ofre her og hviler. Kirkegården er utroligt smukt placeret ned mod Ringkøbing fjord. Efter få hundrede meter rammer jeg nu Hvide Sande.
Hvide Sande
Evigt skønne Hvide Sande. Alt den tid jeg kan huske er vi kommet i denne skønne by, byen der er klemt inde mellem nordsøen og Ringkøbing fjord.
Hvide Sande er stadig at betegne som en fiskeriby, selv om antallet af kuttere er væsentlig reduceret igennem årene. Men den store auktionshal og isværket ser ud til stadigt at være aktivt. Byen har knap 3000 faste indbyggere og 5 gange så mange turister – om sommeren endnu flere. Byen har alt, gode spisesteder, lystfiskeri, surfere, shopping, vandrefolk, dem der flyver med drage, skønne strande og så meget andet.
Jeg kommer via en sti øst ind i Hvide Sande og rammer området der hedder Mamrelund og en af de bedst billigende shelterpladser i Danmark. Herfra går turen forbi skibsværftet, blåtårn, klapbroen og kammerslusen. Er der både der skal ind og ud af Ringkøbing fjord, så foregår det via denne klapbro. Det næste jeg møder er afvandingsslusen. Afvandingsslusen der blev åbnet tilbage i 1931, muliggør regulerer ud- og indstrømningen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Denne sluse muliggjorde afvandingen af flere tusinde ha vådområder omkring de vestjyske fjorde og ådale.
Efter slusen, kommer fiskerietshus, et mini museum der virkelig er et besøg værd. Det næste der dukker op er Tyskerhavnen. Det er en charmerende fjordhavn. Herfra har de lokale fjordfiskere fisket på Ringkøbing Fjord i mere end hundrede år. Tyskerhavnen blev opført tilbage i 1912, fordi man skulle bruge en havn til at tage imod de skibe, der kom med materialer til opførelsen af slusen i Hvide Sande. Hvorfor det hedder Tyskehavnen ved ingen, men det har intet med 2 verdenskrig at gøre.
Lyngvig Fyr
Fra Hvide Sande og nordpå er via Vestkyst stien, gange hyggelige men ret kedelige transport kilometer. Jeg tror på disse 4-5 kilometer jeg mødte en mand og hans hund.
Mange gode ting, sker på baggrund af noget tragisk. Det er også historien om Lyngvig Fyr. I 1903 gik endnu et skib på grund ved den farlige jyske vestkyst. Denne gang var det den norske damper SS Avona. Fra stranden kunne man intet gøre og intet se. Senere på natten skyllede alle 24 mand op på stranden, alle omkommet. Herefter blev det besluttet, at opføre Den norske stat opfordrede til, at den danske stat byggede endnu et fyrtårn, da afstanden mellem de to i forvejen etablerede fyrtårne ved Blåvandshuk Fyr og Bovbjerg Fyr simpelthen var for lang.
I 1906 stod, hvad der viste sig at blive Danmarks sidste store fyrtårn færdig. Om natten kendes det på den unikke fyrkarakter: et roterende hvidt blink hver femte sekund. Selve fyret er 38 meter, men da det står på en klittop, når det en flammehøjde på 53 meter over havets overflade. På Lyngvig Fyr, kan man se Frederik 8.’s monogram over døren.
Søndervig
En efter min mening en røvkedelig ferieby. Sten død i vinterhalvåret og fuld af liv hele sommeren. Der er lidt mere liv i vinterhalvåret efter Lalandia åbnede, men det er ikke et sted jeg kommer særlig ofte, kun på golfbanen.
